The prophet Daniel was drawing very near to God when he was seeking him with confession and humiliation of soul. He did not try to excuse himself or his people, but acknowledged the full extent of their transgression. In their behalf he confessed sins of which he himself was not guilty, and besought the mercy of God, that he might bring his brethren to see their sins, and with him to humble their hearts before the Lord.


Review and Herald 16/12 1890

Det er en pligt at bekende sig.

Profeten Daniel kom meget nær til Gud da han søgte ham med sjælens bekendelse og ydmyghed. Han prøvede ikke på at undskylde sig selv eller sit folk, men vedkendte til fulde sig deres overtrædelser. På deres vegne bekendte han synder, som han ingen del havde i og bønfaldt Gud om nåde, således at han kunne bringe sine brødre til at se deres synd og sammen med ham ydmyge hjertere for Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.