The priesthood had become so corrupt that the priests had no scruples in engaging in the most dishonest and criminal acts to accomplish their designs. Those who assumed the office of high priest prior to, and at, the time of Christ's first advent, were not men divinely appointed to the sacred work. They had eagerly aspired to the office through love of power and show. They desired a position where they could have authority, and practice fraud under a garb of piety, and thereby escape detection. The high priest held a position of power and importance. He was not only counselor and mediator, but judge; and there was no appeal from his decision. The priests were held in restraint by the authority of the Romans, and were not allowed the power of legally putting any one to death. This power rested with those who bore rule over the Jews. Men of corrupt hearts sought the distinguished office of high priest, and frequently obtained it by bribery and assassination. The high priest, clad in his consecrated and expensive robes, with the breastplate upon his breast, the light flashing upon the precious stones inlaid in the breastplate, presented a most imposing appearance, and struck the conscientious, true-hearted people with admiration, reverence, and awe. The high priest was designed in an especial manner to represent Christ, who was to become a high priest forever after the order of Melchisedec. This order of priesthood was not to pass to another, or be superseded by another.

Præsteskabet var blevet så fordærvet at præsterne ikke havde skrupler for at gøre de mest uærlige og kriminelle handlinger for at gennemføre deres planer. De som påtog sig ypperstepræstens embede lige før og ved tidspunktet for Kristi første komme, var ikke guddommeligt udpegede mænd til det hellige arbejde. De havde ivrigt higet efter embedet gennem kærlighed til magt og opvisning. De ønskede en position hvor de kunne have myndighed, og praktisere bedrageri under fromhedens forklædning, og derved undgå at blive opdaget. Ypperstepræsten havde en magtfuld og betydningsfuld stilling. Han ikke kun rådgiver og mellemmand, men dommer, og der var ingen appelmulighed for hans beslutning. Præsterne blev holdt i tømme af romernes myndighed, og fik ikke lov til at lægge nogen i døden. Denne magt påhvilede dem, som herskede over jøderne. Mennesker med fordærvede hjerter søgte ypperstepræstens særlige embede, og opnåede den ofte ved bestikkelse og attentat. Ypperstepræsten som var iklædt sin helligede og dyre klæder, med brystskjoldet på hans brøst, lyset glimtede på de dyrebare stene som var indlagt i brystpladen, var et meget imponerende udsende, og slog samvittighedsfulde og helhjertede folk med beundring, ærbødighed og ærefrygt. Ypperstepræsten var på en særlig måde tiltænkt at repræsentere Kristus, som skulle blive en ypperstepræst for altid og efter Melkisedeks orden. Denne præstenorden skulle ikke gå til andre, eller afløses af andre.