The Jewish system was symbolical, and was to continue until the perfect Offering should take the place of the figurative. The Mediator, in his office and work, would greatly exceed in dignity and glory the earthly, typical priesthood. The people of God, from Adam's day down to the time when the Jewish nation became a separate and distinct people from the world, had been instructed in regard to the Redeemer to come, which their sacrificial offerings represented. This Saviour was to be a mediator, to stand between the Most High and his people. Through this provision, a way was opened whereby the guilty sinner might find access to God through the mediation of another. The sinner could not come in his own person, with his guilt upon him, and with no greater merit than he possessed in himself. Christ alone could open the way, by making an offering equal to the demands of the divine law. He was perfect, and undefiled by sin. He was without spot or blemish. The extent of the terrible consequences of sin could never have been known, had not the remedy provided been of infinite value. The salvation of fallen man was procured at such an immense cost that angels marveled, and could not fully comprehend the divine mystery that the majesty of Heaven, equal with God, should die for the rebellious race.


Review and Herald 17/12 1872

Kristi første komme.

Det jødiske system var symbolsk, og skulle fortsætte indtil det fuldkomne offer skulle finde sted i symbolet. Mellemmanden ville, i sit embede og arbejde, stærkt overgå det jordiske, symbolske præsteskab, i værdighed og herlighed. Guds folk, fra Adams dage ned til tiden hvor den jødiske nation blev et særskilt og adskilt folk fra verden, var blevet undervist om at Genløseren skulle komme, som deres ofringer repræsenterede. Denne Frelser skulle være mellemmand, til at stå mellem den Højeste og hans folk. Gennem denne tilvejebringelse, var en vej åbnet op, hvorved den skyldige synder kan finde adgang til Gud gennem den andens mellemkomst. Synderen kunne ikke komme i sin egen person, med sin skyld på sig, og med ingen større fortjeneste end han havde i sig selv. Kristus alene kunne åbne vejen, ved at gøre et offer der passede med den guddommelige lovs krav. Han var fuldkommen, og ubesmittet af synd. Han var uden plet og lyde. Omfanget af syndens frygtelige følger ville aldrig være blevet kendt, om hjælpemiddelet ikke var bragt til veje for en uendelig værdi. Faldne menneskers frelse var gjort med en så umådelig omkostning, at engle forbavsedes, og kunne forstå det guddommelige mysterium til fulde at Himlens majestæt, lige med Gud, skulle dø for den oprørske slægt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.