Mit hjerte drage i sympati for disse dyrebare sjæle som kun har få religiøse muligheder og privilegier; for timelige forretninger optager deres tanker, indtil deres tanker og samtaler løber næsten fuldstændigt i en verdslig kanal, og når de samles til vore årsmøder, forstår de ikke sig selv; de kender ikke deres store behov. Nogle er tilfredse med sig selv, selvtilstrækkelige, har høje tanker om sig selv, fordi de ikke har et klart syn om Jesus. Hvis de levede nær til ham, ville de se hans renhed, hans uforlignelige godgørenhed, hans selvopofrelse og uendelige kærlighed, som vil få dem til at se deres egne mangler; og så se Golgatas kors, og de lidelser som Kristus udstod så at de kunne reddes fra ruin, vil de ikke have en eneste ophøjet følelse for sig selv. Satan arbejder hele tiden på at skille mennesker fra Kristus, og han udøver særlig sine kræfter mod dem der bekender at være lysets børn. Hvis det lykkes ham på nogen måde, gennem stolthed, verdenskærlighed, eller selvhøjtidelighed, at skjule det fuldkomne Forbillede for deres øjne, så er hans mål nået. Det er usikkert for os alle at lade tankerne og hengivenheden være optaget af timelige og verdslige ting. Hvis tankerne opildnes næsten helt i den retning, og samtalen er af denne karakter, bliver sindet jordisk, sensuelt og Kristus og hans nåde afskæres for øjnene. |