God has a law which governs the intellects of all the holy beings in his universe, and this law is designed to govern the inhabitants of this world. Christ died that the human family might be brought back to their allegiance to God. He was their only hope of redemption. He did not suffer and die on Calvary's cross to annul the law, because he would thus be the administrator of sin by perpetuating transgression. If the law of God could have been changed, or one precept of it altered to meet man's fallen condition, then the Son of God need not have come into our world and died. But because the law of God was changeless in its character; because not one principle of it, not even a jot or a tittle, could be dishonored and swept away, God consented to let his Son take upon himself the results of man's transgression of that law, thus making it possible for man to be pardoned, and to become obedient to all God's commandments. It is the righteousness and perfection of his Son, who takes upon himself our sins, our defects, our weaknesses, which God accepts; and through faith in the merits of the blood of a crucified and risen Saviour we are prisoners of hope. Christ's righteousness becomes our righteousness, if we sustain a living connection with him. Then we cease to transgress the holy law of God, and become partakers of the divine nature.


Review and Herald 18/12 1888

Davids Bøn

Gud har en lov, som styrer alle hellige skabninger i verdensaltet, og denne lov er også bestemt til at styre menneskene. Kristus døde, for at menneskene atter kunne komme i forening med Gud. I ham var deres eneste håb om forløsning. Han led og døde ikke på korset for at tilintetgøre loven; for da ville han være blevet syndens tjener. Dersom Guds lov kunne være blevet forandret og afpasset efter menneskets faldne tilstand, så behøvede Guds Søn ikke at være kommet til vor jord for at lide døden. Men Guds lov var uforanderlig. Ikke ét bud, ikke det mindste bogstav eller en tøddel skulle vanæres eller borttages. Derfor tillod Gud sin Søn at bære straffen for menneskenes overtrædelser og gjorde det således muligt for menneskene at erholde frelse og komme i harmoni med alle Guds bud. Det, som Gud antager, er hans Søns retfærdighed og fuldkommenhed, idet han påtog sig vore synder, mangler og svagheder. Ved troen på den korsfæstede og opstandne Frelser erholder vi håb. Kristi retfærdighed bliver vor retfærdighed, når vi lever i forening med ham. Så ophører vi med at overtræde Guds hellige lov og bliver delagtige i den guddommelige natur.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.