Review and Herald 19/12 1878

En henvendelse og appel, Der fremstiller missionsarbejdets betydning (fortsat)

Verdens affald tilstoppet sjælens kanaler hos mange. Selviskhed har kontrolleret sindet og forkvaklet karakteren. Der hvor livet er skjult med Kristus i Gud vil hans arbejde ikke være noget slid og slæb. Hvis hele hjertet var helligt til Gud, ville alle finde noget at gøre, og vil hige efter en del i arbejdet. De vil så ved alle vande, bede og tro at frugten vil vise sig. De praktiske og gudfrygtige medarbejdere vil vokse opad, og bede i tro for nøde og himmelsk visdom, så de kan gøre det arbejde der påligger dem med glæde og villighed. De vil søge de guddommelige lysstråler så de kan oplyse andres stier. Dem som er Guds medarbejdere vil ikke have tilbøjelighed til at gå ad fornøjelsesvejen; de vil ikke søge efter lykke og fornøjelser. Ved at tage deres arbejde op i gudsfrygt, og udføre tjeneste for Mesteren, vil de sikre sig den mest solide lykke. Knyttet til Jesus Kristus, vil de være kloge på frelse. De vil være frugtbærende træer. De vil udvikle et lydefrit liv, en smuk karakter. Det store genløsningsarbejde vil stå først for dem. Spise og drikke og klæder, huse og jorde, vil være i anden række. Guds fred inden i vil fortrænge selviskhedens, forfængelighedens, stolthedens og magelighedens visnede og knudrede grene. Det er tro og praksis som bygger kristenlivet op. Vi møder ikke kristendommens standard ved at blot bekende Kristus og have vore navne i kirkebøgerne. Vi bør være personlige medarbejdere for Kristus. Ved personligt arbejde kan vi vise at vi er knyttet til ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.