”Jeg har kæmpet kampe for Herren, og jeg har vundet sejr over selvet. Jeg blev stærkt forhånet af den store fjende, fristet til at forsømme bøn og søge mit eget behag. Jeg udførte ikke min pligt for Gud særlig pålideligt. Han har beriget mig med Himlens rigeste velsignelse, gaven med hans Søn; alligevel har jeg sat hans tjeneste næst efter min egen. Men jeg har set min synd derved, og har angret for Herren. Jeg har kæmpet imod selvet, som kæmpede for overherredømme. Kampen var frygtelig, men jeg ville ikke give efter for det kødelige hjertes anråb. Jeg ydmygede min sjæl over for Gud, og græd i anger over for ham. Min skælvende tro greb løfterne, og brugte dem på mig selv. Jesus åbenbarede sig selv som en nærværende hjælp i min nød. Jeg havde vundet sejr.” Hvilken en velsignede, blødgørende og underlæggende indflydelse ville sådanne vidnesbyrd ikke have på den uomvendtes eller frafaldnes hjerte. Gud taler gennem leret. Religionen virker til at være en realitet.