En prædikant kan vinde et godt omdømme for evner og skarpsindighed, og alligevel ikke være Kristi anerkendte vidne. Han kan tale om sandheden, prale af sandheden, skønt hans hjerte ikke mærker sin helliggørende kraft. Selvet er ophøjet, og Guds herlighed glemmes. Hvis sand fromhed og Helligåndens indflydelse mangler, vil en prædikants arbejde være til skade for folk og for sandhedens sag. Han forkynder ikke Kristus ud fra en erfaringsmæssig kendskab til ham, men han gentager på papegøjeagtig måde det som han har lært af andre. Herren retter spørgsmålet til denne klasse: ”Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden?”