Mennesker er besmittede af synd og de kan ikke have nogen fyldestgørende opfattelse af, hvor afskyeligt det onde er, som de værner om. For syndens skyld blev Himmelens Majestæt ramt, slået af Gud og såret. Frivilligt blottede vor guddommelige stedfortræder sin sjæl for retfærdighedens sværd, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Kristus sagde: "Jeg sætter mit liv til for at tage det igen, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv." Joh 10,17-18. Intet jordisk menneske eller nogen himmelsk engel kunne have betalt straffen for synden. Jesus var den eneste, der kunne frelse den oprørske meneskeslægt. I ham var guddommelighed og menneskelighed forenet og det var det, der gav effektiviteten af det offer, som blev bragt på Golgathas kors. Her var det, at barmhjertighed og sandhed mødtes, retfærdighed og fred kyssede hinanden.