As the prophet Isaiah beheld the glory of the Lord, he was amazed, and, overwhelmed with a sense of his own weakness and unworthiness, he cried, "Woe is me! for I am undone; because I am a man of unclean lips, and I dwell in the midst of a people of unclean lips: for mine eyes have seen the King, the Lord of Hosts."

Da så Herrens herlighed, blev profeten Esajas overvældet af en følelse af sin egen uværdighed og råbte: "Ve mig, der er ude med mig; thi jeg er en mand med urene læber og jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre!" Es 6,5.