Vil menigheden se hvor hun har faldet? En kulde, hjertets hårdhed, mangel på forståelse for brødre, eksisterer i menigheden. Et fravær af kærlighed for den fejlende udvises. Det trækkes tilbage fra netop dem som behøver medynk og hjælp. En streng og kritiserende ånd, som den eksisterede iblandt farisæerne, eksisterer i vore menigheder, og især hos dem der betroede hellige ansvar. De er løftet op i selvagtelse og selvvished. Enken og den faderløse har ikke deres sympati eller deres kærlighed. Dette er stik modsat Kristi ånd. Herren ser med mishag på den grove og hårde ånd som nogle udviser, en ånd der er blottet for forståelse, øm medfølelse for dem som han elsker. Brødre, I som lukker hjertet over for Kristi lidende mennesker, husk på at Gud vil behandle jer ligesom I behandler dem. Når du kalder, vil han ikke sige: "Her er jeg;" når du røber, skal han ikke svare. Satan våger, forbereder sine forlokkelser for at lægge snare om dem som er fyldt med selviskhed medens de er åndsforladte.