Sandhedens uendelige rigdomme har hobet sig op fra tidsalder til tidsalder. Ingen fremstilling kunne gøre nok indtryk på os med det omfang, de rigdomme fra disse umådelige hjælpemidler. De venter på at dem der påskønner dem vil afkræve dem. Disse sandhedsperler skal samles op af Guds restfolk, og gives af dem til verden; men selvtillid og sjæls forstokket hed nægter de velsignede rigdomme. "Gud elskede verden således at han gav sin enbårne søn, at enhver som tror på ham ikke skal gå fortabt, men have evigt liv." En sådan kærlighed kan ikke måles, den kan heller ikke udtrykkes. Johannes kalder på verden til at "se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn." Det er en kærlighed der overgår kundskab. I ofrets fylde, er intet blevet holdt tilbage: Jesus gav sig selv. Gud har planlagt at hans folk skal elske hinanden ligesom Kristus elskede os. De skal uddanne og oplære sjælen for den kærlighed. De skal genspejle denne kærlighed i deres egen karakter for at genspejle den til verden. Enhver bør se på dette som sit værk. I sin bøn til Faderen, sagde Jesus: "Ligesom du har sendt mig til verden, ligeså har jeg også sendt dem til verden." Kristi fylde skal overbringes til verden af dem som har fået del i hans nåde. De skal gøre det for Kristus, som Kristus gjorde for Faderen, - fremstille hans karakter.