Frelsesplanen begynder og ender med en gave, og sådan skal den fremmes. Den samme offervillige ånd, der købte os frelsen, skal bo i alle deres hjerter, som får del i himmelens gave. Apostlen Peter siger: "Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået" (1 Per 4, 10). Da Jesus udsendte disciplene, sagde han: "I har fået det for intet, giv det for intet." Den, der er helt på linje med Kristus, kan ikke bære på noget selvisk eller noget, der lukker andre ude. Den, der drikker af livets vand, vil opdage, at "Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv" (Joh 4,14). Kristi iboende ånd er som et kildevæld i ørkenen, der løber over og styrker alle, sådan at de, der er ved at gå til, bliver ivrige efter at drikke af livets vand. Det var den samme kærlighedens og selvopofrelsens ånd, der boede i Jesus, som tvang Paulus til at mangedoble sin indsats. "Jeg står i gæld" siger han, "både til grækere og til andre folkeslag, til lærd og ulærd" (Rom 1,14). "Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne" (Ef. 3,8).