Selv om Herodes havde taget imod de vise mænd med tilsyneladende respekt, opildnede hans misundelse og had imod barnekongen ved deres antydninger om ham, som kunne vise sig at være en rival imod ham, og drive ham eller hans efterkommere fra tronen. En storm af modstand og satanisk raseri tog Herodes i besiddelse, og han besluttede sig for at udslette denne barnekonge. Alligevel påtog han sig et rolig ydre, og bad om en fortrolig samtale med de vise mænd. Han spurgte da specielt ud om det præcise tidspunkt stjernen viste sig på. Han hilste tilsyneladende Kristi formodede fødsel velkommen med glæde, og udtrykte et ønske om at straks blive informeret af de vise mænd, så han kan blive blandt de første, der viste ham den sande ære, ved at også han kan tilbede ham. De vise mænd var ikke i stand til at læse den tyranniske Herodes hjerte; men det var Gud, som kender til alt der sker i sjælen, til hjertets intentioner og hensigter, blev ikke bedraget af hans hykleriske påskud. Hans magt vil beskytte og bare den dyrebare barnefrelser fra Satans list, indtil hans mission på jorden er udført. ”Da de havde hørt kongens ord, gav de sig på vej; og se, stjernen, som de havde set i østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var. Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde.”