”Da nu Jesus var født i Betlehem i Judæa, i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vismænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? Thi vi har set hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham.« Disse mænd var ikke jøder; men de havde ventet på den forudsagte Messias. De havde studeret profetien, og vidste at tidspunktet var nær hvor Kristus ville komme; og de ventede ivrigt efter et tegn på denne store begivenhed, at de måtte være de første der bød det himmelske kongebarn velkommen, og tilbede ham. Disse vise mænd var filosoffer, og havde studeret Guds værker i naturen. I himlens undere, i solens, månens og stjernernes herlighed, havde de opsporet Guds finger. De var ikke afgudsdyrkere. De levede op til det dunkle lys som skinnede på dem. Disse mænd betragtede jøderne som hedninge; men de var renere i Guds øjne end jøderne, som var blevet privilegeret med stort lys, og som gjorde ophøjede bekendelser, men levede ikke op til det lys Gud havde givet dem. Disse vise mænd havde set himlene oplyst med lys, som omgav den himmelske hær, som bebudede Kristi komme for de ydmyge hyrder. Og efter at englene var vendt tilbage til himlen, vise en klar stjerne sig, og forblev på himlene.