De vise mænd var overrasket over der ikke var en usædvanlig interesse for at Messias skulle komme. De var bange for at de slet ikke havde læst profetierne rigtigt. Usikkerhed omtågede deres sind, og de blev urolige. De hørte præsterne gentage og gennemtvinge deres traditioner, og forklare loven, og ophøje deres religion, og deres egen præsteskab. De pegede på deres bede remme, og deres klæders kvaster, hvorpå lovens forskrifter og deres traditioner er indskrevet, som bevis på deres helligelse, medens de anklager romerne og grækerne som hedninge og syndere over alle mænd. De vise mænd forlader ikke Jerusalem så håbefulde og tillidsfulde som da de kom. De undres over at jøderne ikke var interesseret og glade for udsigten til denne store begivenhed Kristi komme er.