Kristus er vort monster. Adskilt fra Gud, og læner sig op ad sin egen forståelse, bliver mennesker til tåber, og alligevel er de, de klogeste mennesker efter egen vurdering og efter andres vurdering. Deres udsagn er opfanges ivrigt, gentages, roses til skyerne og antages, medens den levende Guds udtalelser, som gjorde himlen og jorden, ignoreres fordi de ikke er i harmoni med deres videnskabelige idéer. Kunne disse endnu en gang se sig selv som Gud så dem, hvor hurtig ville deres indstilling så ikke ændre sig, hvor hurtig vil den gudløse snak ikke ophøre, meget de ville skamme sig over deres pral og deres forfængelighed, hvor meget ville deres forfængelige indbildninger ikke forandre sig. Deres fordærvede hjerter, flakker omkring på fjendens grund, kan ikke finde lykke eller vred. Vi er ikke sikker ved at stole på os selv. Medmindre vi affører os vore egen visdomligheds og selvretfærdigheds klæder, og iklæde Kristi klædning af pletfri renhed, vil vi være i uendelig fare. Vi skal ikke vise den halve værdi efter vor egen vurdering, når vi ser Jesus i hans uforlignelige glans.