God did not withhold meat from the Hebrews in the wilderness simply to show his authority, but for their good, that they might preserve physical and moral strength. He knew that the use of animal food strengthens the animal passions and enfeebles the intellect. He knew that the gratification of the appetite of the Hebrews for flesh-meats, would weaken their moral powers, and induce such an irritable disposition that the vast army would become insubordinate, that they would lose the high sense of their moral obligations, and refuse to be controlled by the wise laws of Jehovah. Violence and rebellion would exist among them, making it impossible for them to be a pure and happy people in the land of Canaan. God knew what was best for the children of Israel, therefore he deprived them in a great measure of flesh-meats.

Gud nægtede ikke hebræerne kød i ørkenen blot for at hævde sin autoritet, men fordi det var bedst for dem at undvære det, så de kunne bevare deres legemlige og åndelige styrke. Han vidste, at animalsk føde styrker de dyriske lidenskaber og svækker forstanden. Han vidste, at hvis hebræerne fik lov til at tilfredsstille deres begær efter kød, så ville deres moral blive nedbrudt og skabe et sådan irritabelt temperament, at den vældige hær ville blive opsætsig, og at de ville miste den fine sans for deres moralske forpligtelser og nægte at lade sig lede af Jehovas gode love. Vold og oprør ville råde iblandt dem og gøre det umuligt for dem at kunne blive et rent og lykkeligt folk i Kana'ans land. Gud vidste, hvad der var bedst for Israels børn, derfor unddrog han dem kødet så meget, som tilfældet var.