Herrens ord skal adlydes uden diskussion; det skal være den højeste myndighed i vort liv. Saul undveg Herrens udtrykkelige bud, og forsøgte at fortie samvittighedsnaget, ved at overtale sig selv at Herren ville acceptere hans offer, og overså sin ulydighed. Da profeten Samuel, kom for at møde ham, handlede Saul som han betragtede sig selv som en retfærdig mand og udbrød: »Herren velsigne dig! Jeg har holdt Herrens befaling!« Men de umiskendelige tegn på hans ulydighed, var så tydelige at hans påstand om lydighed var af lille vægt. ”Men Samuel sagde: »Hvad er det for en brægen af småkvæg, som når mit øre, og brølen af hornkvæg, jeg hører?« Saul svarede: »De tog dem med fra amalekiterne; thi folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud.” ”Men Samuel sagde: »Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens høst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt; thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!«