Mange, rigtig mange i den ristne verden følger en handlemåde efter den orden Kain fulgte. Herren har givet mennesker sin lov, og har lovet at han vil velsigne dem som holder hans bud. I det fjerde bud har han pålagt mennesker at holde sabbaten, et minde om hans skaberværk og kraft; men mennesker har fundet på rigtig mange påskud, og Satan har fået lov til at vinde vej ind til den bekendenden kristne kirkes tro og lære, indtil Herrens Sabbat, mindesmærket på skabermagt, er bleet sat til side, og loven er sat ud af kraft af syndige mennesker, medens en falsk sabbat er blevet sat ind i dets sted. Mennesker erklærer at den først dag i ugen fejres til at ære Kristi opstandelse fra døde, skønt der ikke kan findes nogen linjer i Guds ord der forlanger dette fra deres hænder. ”At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt.” Men mange fejer de ti bud helt væk, og erklærer at de blev naglet til korset sammen med ceremonilovens billeder og ofre. Skønt de bekender at ære Guds søn og holde en dag i ære for hans opstandelse, udgyder de foragt over Jehovas lov, og følger Kains handlemåde og ofrer det som Gud aldrig har pålagt, og ignorerer en tydelig befaling som han har givet. Dem som adlyder Guds stemme, ligesom Abel gjorde, får det samme behandling af ulydige hænder, som Abel fik fra Kains hænder. Johannes siger: “I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer.”