"Jeg fik meget langsomt styrke. Da jeg blev i stand til lege med mine unge venner, blev jeg tvunget til at lære den bitre lektie, at vort personlige udseende ofte gør en forskel i den behandling vi får fra vore kammerater. Da min ulykke indtraf, var min far borte i Georgia. Da han kom tilbage, omfavnede han min bror og mine søstre og da spurgte han efter mig. Jeg, trak genert tilbage, blev peget ud af min mor, men min egen far genkendte mig ikke. Det var svært for ham at tro, at jeg var hans lille Ellen, som han havde forladt for kun få måneder siden og var et sundt og lykkeligt barn. Dette skar mine følelser dybt, men jeg prøvede at vise venlighed, endskønt mit hjerte synes brudt.