"Min sundhed synes at være håbløst svækket. I to år kunne jeg ikke trække vejret gennem min næse og kunne kun gå lidt i skole. Det synes umuligt for mig at læse og huske hvad jeg lærte. Den samme pige som forårsagede mit uheld, blev udpeget til ordensduks af vor lærer og det var blandt hendes pligt at hjælpe mig i min skrivning og andre lektier. Hun føltes altid oprigtig ked af det for den store skade hun havde påført mig, endskønt jeg passede på ikke at minde hende om det. Hun var nænsom og tålmodig mod mig og synes ked af det og tankefuld når hun så mig arbejde under ganske ugunstige forhold for at få en uddannelse.