The Signs of the Times 14/01 1886

Kristne hjem.

Den kristnes første pligt er i hjemmet. Fædre og mødre, i har et stort ansvar. I bereder jeres børn til liv eller død. I opdrager dem til at bo på jorden og blot nyde dette liv eller til et udødeligt liv, hvor de kan prise Gud i evighed. Hvad vil i gøre? Det bør være jeres livs største ønske, at ethvert barn, som Gud har betroet jer, kan blive en Kristi discipel. Jeres børn bør lære at beherske deres sind og at udvikle en kærlig, kristelig ånd. Led dem således, at de kan elske gudstjenesten, at de har mere lyst til at gå til Guds hus end til forlystelsessteder. Lær dem, at religionen er en levende grundsætning. Dersom jeg var blevet opdraget i den forestilling, at religionen blot var en følelse, så ville mit liv have været unyttigt. Men jeg lader aldrig følelser komme imellem himmelen og min sjæl. Hvilken følelse jeg end har, så søger jeg Gud, når dagen begynder, ved middag og om aftenen for at erholde styrke fra den levende kilde.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.