”Præsterne og spåmændene,” som blev opsøgt efter råd ved denne anledning, fremmanede folket til at ikke efterligne Faraos og ægypterne hårdnakkethed, og derved pådrage sig endnu flere større pinsler. En plan hvor alt faldt sammen, blev nu lagt, og blev straks sat i gang. Arken, med det gyldne brandoffer, blev sat på en ny kærre, og forebyggede derved al fare for besmittelse; til denne kærre, eller vogn, blev der spændt to okser for, hvorpå der blev sat et åg på halsen, der aldrig før var sat. Så, blev deres kalve bundet op der hjemme, og køerne fik lov at gå frit hvor det behagede dem. Blev arken således sendt tilbage til israelitterne, ad Bet-sjemesjs vej; den nærmeste levitby, ”så” sagde filisterne, ”har Israels Gud voldt os denne store ulykke; i modsat fald ved vi, at det ikke var hans hånd, som ramte os, men at det var en hændelse!”