Denne nådige forordning indeholder en lektie for Guds folk, indtil tidens afslutning. Det var Kristus som gav Moses disse ubetingede anvisninger til den hebræiske hær; og den store Leder gentog den samme lektie, da han personligt var med sine disciple på jorden, hvordan den fejlende skal behandles. En mands vidnesbyrd skal ikke frifinde eller fordømme. En mands synspunkter og meninger skal ikke afgøre diskuterede spørgsmål. I alle disse sager, skal to eller flere samles, og sammen frembærer de ansvaret i sagen. Gud har gjort det til sine tjeneres pligt at være underlagt hinanden. Ikke en mands dømmekraft skal kontrollere i nogen vigtig sag. Gensidige hensyn og respekt giver den ordentlige værdighed til forkyndertjenesten, og forener Guds tjenere i tætte kærligheds- og harmonibånd. Medens de burde bero sig på Gud efter styrke visdom, så burde evangelieprædikanterne rådføre sig med hinanden i alle sager der kræver overvejelse. ”For at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.”