For at øge morderens rædsel, og hjælpe med at opdage den kriminelle, forordnede Herren at når det myrdede lig blev fundet på landet, skulle der holdes en højtidelig og offentlig ceremoni, under magistraters og ældstes ledelse, sammen med Guds udpegede præster. ”Når man i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, finder en liggende dræbt på marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel, da skal dine ældste og dommere gå ud og måle afstanden til de byer, som ligger rundt om den dræbte. Derpå skal de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en kvie, som ikke har været brugt til arbejde eller båret åg, og byens ældste skal trække kvien ned i en dal med stedserindende vand, som ikke dyrkes og tilsås, og der i dalen skal de sønderbryde nakken på kvien. Så skal præsterne, Levis sønner, træde til thi dem har Herren din Gud udvalgt til sin tjeneste og til at velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal al trætte og enhver sag, der vedrører legemsskade, afgøres. Og alle de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over kvien, hvis nakke blev sønderbrudt i dalen, og bekende: »Vore hænder har ikke udgydt dette blod, og vore øjne har ikke set det! Tilgiv, herre, dit folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit folk Israel undgælde for det uskyldige blod!« Så skal der skaffes dem soning for blodskylden. Du skal skaffe det uskyldige blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i Herrens øjne.”