Af de byer, som levitterne havde fået, blev seks udpeget som tilflugtsbyer, som menneske-drabsmanden kan flygte sikkert til. Dette var ikke gjort for at den forsætlige morders skyld; men ”så at en manddraber, der begår et drab af vanvare, kan ty derhen. I disse byer skal I have ret til at søge tilflugt for blodhævneren, for at ikke manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for menighedens domstol.” Særlige anvisninger blev givet, for om manden var skyldig i overlagt drab, eller taget et liv ved en ulykke.