Vejene til disse byer blev altid holdt i god stand; der var sat vejmærker op hele vejen, hvor ordet ”tilflugt” stod med tydelige bogstaver, så den flygtende ikke tøver et øjeblik. Enhver person, om det er en hebræer, fremmed eller gæst, kan have nytte af dette. Flygtningen skulle retsforfølges af de rigtige myndigheder, og hvis han var skyldfri i det formodede mord, skulle han beskyttes i tilflugtsbyen. Strejfede han uforsigtigt uden for de foreskrevne grænser, og blodhævneren fandt ham, ville hans liv betale straffen for hans vanrøgt af Herrens bestemmelse. Dem som forblev inden for byen, indtil ypperstepræstens død, var så fri til at vende tilbage til deres ejendomme.