”Hendes arme krammede om en pæn lille paraply, hun ind i mellem løsnede grebet om, og den var ved at falde ud, og så greb hun fast om den igen; var det som om hun hele tiden betragtede den som noget særligt. Til sidste råbte hun: ”Kære Jesus, jeg ønsker at elske dig og komme til himlen! Tag mine synder bort! Jeg giver mig selv til dig, paraply og alt.” Hun kastede sig selv i sin moders arme og græd og udbrød: ”Mor, jeg er så lykkelig, for Jesus elsker mig og jeg elsker ham højere end min paraply eller noget andet!”