Adam blev underrettet om at en Engels liv ikke kunne betale skylden. Jehovas lov, grundvolden for himmelens og jordens regering, var lige så hellig som Gud selv; derfor kunne Gud ikke antage en engels liv som offer for dens overtrædelse. Hans lov var af større vigtighed i hans øjne end de hellige engle omkring hans trone. Faderen kunne ikke afskaffe eller forandre et bud af sin lov, for at imødekomme mennesket i sin faldne tilstand. Men Guds Søn, som i forbindelse med Faderen havde skabt mennesket, kunne gøre forsoning for mennesket som var antagelig for Gud, ved at give sit liv som et offer og bære Faderens vrede. Englene underrettede Adam om at ligesom hans overtrædelse havde bragt død og elendighed, således ville liv og uforkrænkelighed blive bragt for lyset ved Jesu Kristi offer, af så uendelig værdi at det ville gøre ethvert menneske, som tog imod det, dyrebarere end fint guld, og et menneske mere kosteligt end ofirs guld.