Menneskenes dage blev forkortede ved deres egen fremgang i synd og overtrædelse af Guds retfærdige lov. Slægten blev til sidst så yderlig fordærvet at menneskene syntes at være underordnede og næsten uden værdi. De var i almindelighed ude af stand til at sætte pris på Golgatas hemmelighed, forsoningens store og ophøjede sandheder, og frelsens plan på grund af deres kødelige sind. men uagtet den menneskelige slægts svækkelse i åndelig og moralsk og legemlig kraft, så vedbliver dog Kristus at være tro i det fortsæt for hvilket han forlod himmelen, og at vise interesse i disse svage, fordærvede og besmittede eksempler af menneskelighed, og indbyder dem til at skjule deres svaghed og store mangler i ham. Dersom de ville komme til ham så vil han skænke dem alt hvad de behøvede.