The Signs of the Times 30/01 1879

Den store strid: Frelsesplanen

Sorg opfyldte himmelen da det blev bekendt at mennesket var fortabt, og den verden Gud havde skabt ville blive opfyldt med dødelige mennesker, fordømt til elendighed, sygdom og død, og der var ingen vej for overtrædere til at undfly. Hele Adams familie måtte dø. Jeg så den elskelige Jesus. Der var et udtryk af medlidenhed og sorg i hans åsyn. Snart efter så jeg at han nærmede sig det overordentlig klare lys som indhyllede faderen. Min ledsagende engel sagde: Han er i fortrolig samtale med Faderen. Englens ængstelse syntes at være overordentlig medens Jesus samtalede med sin fader. Tre gange var han indesluttet af det herlige lys omkring faderen. Da han kom fra faderen tredje gang kunne hans person ses. Hans åsyn var roligt, frit for al forlegenhed og besværlighed, og strålede af barmhjertighed og elskværdighed, som ingen ord kunne undertrykke. Han underrettede englehæren om at en vej til frelse for det fortabte menneske var fundet. Han fortalte dem at han var gået i forbøn hos Faderen og havde tilbudt at give sit liv til en forløsning, og tage dødens straf på sig selv, for at mennesket kunne få forladelse igennem ham; at de kunne få nåde hos Gud, og føres ind i den skønne have, og spise frugten af livets træ, ved hans blods fortjeneste, og komme i den smukke have, og spise af frugten af livets træ.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.