I begyndelsen blev hovedet for hver familie betragtet som regent og præst for sit eget hus. Siden efter, da slægten formerede sig på jorden, blev denne højtidelige gudstjeneste og ofring for folket udført af mænd som Gud bestemte dertil. Dyrenes blod skulle forenes i synderes sind med Guds søns blod. Offerets død skulle være et vidnesbyrd for alle at syndens straf var døden. Ved at ofre erkendte synderen sin skyld store og fuldkomne offer, hvoraf dyrenes ofringer var forbilleder. Uden Guds søns forsoning kunne ingen velsignelse eller frelse fra Gud meddeles mennesket. Gud var nidkær for sin lovs ære. Overtrædelsen af denne lov bevirkede en forfærdelig adskillelse mellem Gud og mennesket. Gud tilstedte Adam at have frit og lyksaligt samfund med sin skaber så længe han var uskyldig. Efter overtrædelsen samtalede Gud med mennesket gennem Kristus og engle.