I juni, 1842, gav Ældre Wm. Miller sine andre kursuslektioner i Casco Street kirken i Portland. Jeg følte det som et stort privilegium at følge disse lektioner, for jeg var blevet svagere af modløshed og følte jeg ikke kunne møde min frelser. Dette andet kursus skabte meget mere røre i byen end det første. Med få undtagelser lukkede de forskellige trosretninger dørene for mr. Miller. Mange prædikener fra de forskellige talerstole søgte at fremvise de påståede fanatiske fejl fra foredragsholderen. Men masser af ivrige lyttere sluttede op om hans møder, medens mange var ude af stand til at komme ind i huset, som var bogstavelig pakket. Ls 26 Forsamlingerne var usædvanlig stille og opmærksom. Hans måde at forkynde på var ikke blomstrende eller talerkunstigt, men han handlede med tydelige og opvækkende kendsgerninger, der vækkede hans lyttere fra deres sorgløse ligegyldighed. Han understøttede sine udsagn og teorier med skriftstedsbeviser, idet han gik frem. En overbevisende kraft fulgte hans ord der synes at præge dem, som sandhedens sprog.