Der er endog spor fra syndens blodbad, som Gud har gjort jorden smuk af. Jeg glæder mig til at se frem til den yndefulde natur. Mit sind holdes oppe ved naturen, til naturens Gud, og jeg beundrer ham som har skabt så smukke scenerier; men jeg ved at hvis jeg elsker Gud og holder hans bud, er der »uden mål og måde en evig vægt af herlighed« der venter mig i Himmelens rige. Smuk som jordens landskaber, »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Gud planlægger at vi skal betragte de himmelske ting, og at vi skal dvæle ved hans karakteregenskaber, indtil vi ser den uforlignelige ynde hos vor Gud, og bliver ændret til samme billede. Når vi fornyes i vore sinds ånd, har vi ingen tilbøjelighed til at knurre over vor lod; Guds pris vil hele tiden springe op i vore hjerter. De højtidelige ansvar som Gud har lagt på os for at frelse sjæle, vil optage hele vort hjerte og sind, og vi har ikke tid til at tale om vore prøvelser og ofre. Oh! vi må vaske vore karakterklæder for alle pletter, i Lammets blod, og berede os for Guds store dag. Vi må ikke vente på at Herren kommer i himlens skyer, før vor kaldelse og udvælgelse er sikker.