En vigtig lektie kan læres fra beretningen af Kain og Abels offer. Den uendelige retfærdigheds krav, og kravene fra Guds lov, kan kun mådes ved Kristi sonoffer. Det kostbareste offer at mennesker kan bringe Gud, frugten af dets slid, det fysiske og intellektuelle som mennesket har fået, tilhører allerede dets skaber. Mennesket har intet som ikke har fået. Hverken materiel velstand eller forstandsmæssig storhed vil sone sjælens synd. Kain forhånede tanken at det var nødvendigt at komme til Gud, med et blodigt offer. I den samme ånd, nægter mange i dag at tro på at Kristi blod blev udgydt som et offer for menneskers synder. Selvom Kain valgte at ignorere Guds befaling, bragte han sit offer i stor tillid. Han så på det frugterne af sit eget arbejde, og derved at det tilhørte ham. Nutidens populære religion i de dag lærer faktisk de samme ting, mennesker må fortjene sig til Guds velsignelser ved deres gode gerninger. Mange føler at det er nedladende fra deres side, at bekende sig til religion; og at de derved giver en gunstbevilling til Gud. Og der er mange mennesker, som ikke har noget ønske om at komme til Guds grænser; men laver grænser for sig selv, og forventer at Gud accepterer dem. En sådan religion er af samme karakter som Kain. Det store spørgsmål må være: Hvad kan jeg gøre for at imødekomme Gud anerkendelse? ikke, Hvordan kan jeg bedst behage mig selv.