Således befaler Gud sit folk at ikke udnytte de fattiges behov, og berige sig selv ved at forarme deres fattigere brødre. Fra hedningene kan de tage renter; men de har inne lov til at være ågerkarle eller undertrykkende. Gud er universets retmæssige konge. Og han spørger om Israel: ”Hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag?” I dag giver han den samme udfordring. Lovene han gav tilsit gamle folk, var klogere, bedre og mere humane, end love fra jordens mest civiliserede nationer. Nationernes love bærer det ufornyede hjertes svagheder og lidenskaber; men Guds love bærer det guddommelige præg, og hvis de adlydes, vil de føre til et ømhjertet hensyn til andres rettigheder og privilegier. Herren appellerer til menneskets medfølelse for sine medmennesker. Hans årvågne omsorg er over alle sine børns interesser, og han erklærer at han vil tage sig af forpinte og fortryktes sag. Hvis de råber til ham, vil han sige: ”Jeg vil høre, for jeg er nådig.”