Når børnene kommer op i årene, og forlader forældrenes tag og vælger deres egne kammarater, bliver de ofte ligeglad med hjemmeregler og familieorden. De kommer til deres faders hus når de vil, men ved deres manglende respekt vanærer de deres forældre der hjemme og der ude. Disse unge har så længe fået lov til at sige hvad det behager dem, og går og kommer når de vil, at de kun har lidt respekt for mennesker, eller ærbødighed for Gud. Menneskers rettigheder vanrøgtes, og den guddommelige lov sættes til side efter behag. Forældre som tolerer respektløshedens synd hos deres børn, vanærer selv Gud ved en sådan handlemåde. Forpligtelserne er gensidige. Det er fædres og mødres pligt at sørge for deres børn, men når sidstnævnte nægter at respektere forældremyndigheden og overholde familiens regler, bør de overlades til at bære deres egne byrder i livet. Forældre kan ikke nyde Guds gunst så længe de lader deres børn træde på hans lov. Engle vil ikke blive i det hus hvor der er strid, hvor Guds navn bespottes, og hans myndighed trodses.