Vaklen i familiestyringen er skaber megen skade; faktisk er det ligeså dårligt som der slet ikke bliver styret noget. Spørgsmålet er så: Hvorfor er børn til religiøse forældre så ofte halsstarrige, trodsige og oprørske? Årsagen skal findes i hjemmeopdragelse. For ofte er forældrene ikke enige om deres familiestyring. Faderen, som kun er lidt hos sine børn, og kender kun lidt til deres særlige natur og temperamenter, er hård og streng. Han styrer ikke sit eget temperament. Han retter i anfald, og med en hævngerrig ånd. Barnet ved dette, og straffen det får fylder det med vrede. Han er ikke underlagt. Han føler hverken kærlighed eller respekt for sin fader. Således sås ondskabens frø, der spirer op og bærere frugt. Moderen lader ofte forseelserne gå ukorrigeret hen til et andet tidspunkt, hvor hun er mere opmærksom, hun vil straffe hårdt. Børnene ved aldrig hvad der venter dem, og fristes af Satan til at se hvor langt de kan gå over stregen uden konsekvenser. Faderen og moderen bør være enig i deres styreform. De bør omhyggeligt studere deres børns natur, og sammen søge visdom og styrke fra Gud til at behandle dem rigtigt.