Ved den anledning dvælede jeg specielt ved de onde resultater af forældrenes forsømmelse. Til trods for at vi kunne prale af en god uddannelse, er børneopdragelsen sørgelig forsømt. På grund af disse forhold, skal mødre så ikke holdes ansvarlig i et vist omfang? Er de i det hele taget ikke verdsliges og modens villige tjenere? Er ikke dem som bekender at frasige sig verdens forfængeligheder ikke i høj grad påvirket af dets skikke? Det er alt for rigtigt at mødre ikke står på deres post, trofaste over for deres moderrolle. Gud kræver ikke mere af os end vi ikke har kræfter til at gøre; intet som ikke er til vort eget bedste og for vore børns bedste. Han kalder ikke kvinder til at gå ind i en gerning som vil få dem til at forsømme sine egne børns fysiske, mentale og moralske oplæring. Hun må ikke overdrage dette ansvar til andre, og lade dem gøre hendes arbejde.