Jeg har hørt mødre sige at de ikke har de evner til at styre, som andre har; at det er et særligt talent som de ikke har. Dem som ikke erkender deres mangel i en sag, som angår fremtidige generationers lykke og nyttighed, bør gøre familiens styring til deres store og ihærdige studium. Mange viser hen til børn af præster, lærere og andre ansete lærde og fromme mænd og fremhæver, at hvis disse mænd med så store fortrin ikke kan styre deres børn, så har de, som er mindre gunstigt stillet, intet håb om et godt resultat. Det afgørende spørgsmål er: "Har disse mænd givet deres børn, hvad der tilkommer dem et godt eksempel, en omhyggelig undervisning og passende tugt?" Det er ved at forsømme disse absolut nødvendige ting, at sådanne forældre giver samfundet børn, som ikke har et ligevægtigt sind eller tåler disciplin, og som er uvidende om, hvad det praktiske liv kræver. Herved lider verden en overlast, som opvejer alt det gode, de udfører med deres arbejde. Disse børn overfører deres egen fordærvede karakter som arv til deres efterkommere, og med deres dårlige eksempel og indflydelse ødelægger de samfundet og volder skade i menigheden. Vi kan ikke tro, at noget menneske, uanset hvilke evner og talenter det har, tjener Gud eller verden bedst, når dets tid er viet andre beskæftigelser på bekostning af dets egne børn. Forældre, når I trofast har gjort jeres pligt, så vidt I har evner til det, så må du i tro bede til Herren, om at gøre det for jeres børn som I ikke kan gøre. Men hvis I prøver at styre uden at udvise selvkontrol, uden system, tanke og bøn vil I visselig høste de bitre følger.