Det er enhvers pligt at opelske munterhed, i stedet for at ruge på sorger og trængsler. Mange har ikke kun gjort sig selv ulykkelige på den måde, men de ofrer helsen og lykken til en sygelig indbildning. Der er ting i deres omgivelser som ikke er behagelige, og deres ansigter bærer konstant en mine, som er tydeligere end ord kan udtrykke misfornøjelse med. Disse nedslående følelser er til stor skade for dem i sundhedsmæssig henseende, for ved at hindre fordøjelsesprocessen får de problemer med ernæringen. Selvom sorg og bekymringer ikke kan afhjælpe et eneste onde, kan de gøre megen skade; men munterhed og håb oplyser andres stivej, ”thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.” (Ordsp. 4,22).