Udviklingen af kristen karakter, der går mod denne fuldkommenhedstilstand, er en vækst hen mod skønhed. Karakteren udtrykkes i ansigtsudtrykket. Det onde som er i hjertet, udstiller sit tegn, og vi læser et skær af grovhed, ufred, selviskhed, list, lyster, falskneri, misundelse, stolthed og ondskabsfuldhed. Idet hjertet bliver forvandlet af sindets fornyelse, efterlader Åndens nåde sit afpræg på ansigtet, og det udtrykker forædling, finhed, fred, godgørenhed og ren og øm kærlighed, som regerer i hjertet, og udgør den indre ”besmykkelse,” som er af ”stor værdi” i Guds øjne.