Nogle kristne hustruer, som har uomvendte mænd og børn gør dette til årsag for fortvivlelse og tungsind. De viser så meget iver for deres venner end tillid til Gud, at de forspilder fredens og glædens velsignelser og en taknemmelighed, som kunne blive deres. Jeg har hørt nogle sige at de endog ikke bekymrer sig om at selv blive frelst, men at deres mænd og børn blev frelst sammen med dem. De føler at himlen ikke vil være himmel for dem uden deres tilstedeværelse, som er så dyrebare. Men har de øjet rettet mod Guds herlighed, når de har sådanne følelser? Oh, nej! Sådanne udtryk er ikke behagelige over for Gud, for de sætter skabningen frem for Skaberen. Men de er lige det Satan fryder sig ved, for han kan bruge den tydelige sorg og modløshed som kommer ud af denne følelse, til at gøre den kristne religion uattraktiv.