Sammen de vilde bjerge der omgav ham, alene med Gud, fik Moses en dyrebar anledning til at selv lære, og se sin stolthed og selvophøjelse, og overvinde de vaner der var dannet i luksus og magelighed, og hoflivets udsvævelser. Ægyptens storslåede templer var ikke længere for hans øjne, indprentede hans sind med deres overtro og falskneri. Iblandt tårnende klipper og evige bakker kunne han se beviserne på skaberens storhed og majestæt og kraft, og sætte det i modsætning til ægyptergudernes ubetydelighed. Over alt var skaberens navn skrevet. Moses blev omgivet af hans nærhed, og dækket af hans overskyggende herlighed. Gud selv talte til sin tjener gennem disse stumme repræsentanter på hans kraft.