Da jeg i vågne op til bevidsthed, fandt jeg mig selv i min onkels hus, hvor jeg var samlet til bedemøde. Hver ken min onkel eller tante var glad for religion, selvom sidstnævnte tidligere havde bekendt sig, men faldet fra siden. Jeg fik at vide at han var meget forstyrret, da Guds kraft hvilede over mig på en så særlig måde, og havde gået på gulvet, stærkt oprevet og fyrstyrret i sit sind. Da jeg blev slet ned første gang, var nogle af de tilstedeværende meget foruroliget, og var ved at gå efter en læge, idet de troede at et pludseligt og farligt ildebefindende havde angrebet mig, men min mor bad dem lade mig være, for det var tydeligt for hende, og for andre erfarne kristne, at det var Guds forunderlige kraft som havde lammet mig.