Nu tog troen mit hjerte i besiddelse. Jeg nærede en uudsigelig kærlighed for Gud, og havde hans Ånds vidner for at mine synder var tilgivet. Mit syn på Faderen var forandret, jeg så nu på ham som en venlig og nænsom fader, snarere end en streng tyran der tvinger mennesker til blind lydighed. Mit hjerte gik ud mod ham i dyb og inderlig kærlighed. Lydighed mod hans vilje så ud til at være som en glæde; det var en fornøjelse at være i hans tjeneste. Ingen skygge formørkede det lys der åbenbarede for mig Guds fuldkomne vilje. Jeg nærede forsikringen fra en iboende Frelser og indså den sandhed om hvilken Kristus havde sagt: »den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”