Adam havde beskrevet edens have for sine børn og børns børn. Beretningen blev gentaget igen og igen, og hans kærlighed til træer og blomster og lunde blev overført til hans efterkommere. Men i stedet for at bøje sig ned i de højtidelige lunde og anerkende Guds kærlighed og tilbede ham, vanhelligede de, disse lunde ved deres afguder. Det var en mishandling af de ømfindige og hellige mindesmærker som Adam værnede om – lundenes forbindelse med tilbedelse af den sande og levende Gud – som lede Kains afgudsdyrkende børn til at bygge deres altre og sætte deres billeder op i lundene og under ethvert grønt træ. Og idet de tager Gud ud af deres hjerter, var deres optræden i overensstemmelse med deres ugudelige ofre og tilbedelse. Menneskenes karakter blev lavere og lavere.