I min enfoldighed forventede jeg at mine metodistbrødre og -søstre ville forstå mine følelser og glæde sig med mig. Men jeg blev skuffet; adskillige søstre udtrykte mishag og flyttede deres stole støjende og vendte deres ryg til mig. Jeg kunne ikke forestille mig hvad der blev sagt som kunne støde dem og talte meget kortfattet og mærkede den kølige påvirkning fra deres misbilligelse. Da jeg var ophørt med at tale, spurgte ældre B mig om det ikke ville være mere behageligt at leve et langt liv i nytte og gøre andre det godt, end at Jesus kom hurtigt og ødelagde stakkels syndere. Jeg svarede at jeg længdes efter Jesu komme. Da vil synd få en ende og vi vil glæde os over helliggørelse for evigt, uden nogen djævel til at friste og lede os på vildspor.