Var det overmod, der ledte David til at tro, at han kunne strides med Goliat? Var det hovmod og selvtillid, der gjorde, at han vovede at møde denne mægtige stridsmand, som forhånede Israels Gud? Nej, David havde ikke et sådant sindelag. Han var beskeden og fordringsløs, og hans ord skyldtes ikke tillid til egen visdom, dygtighed eller styrke, men til Guds kraft, som havde befriet ham fra løven og bjørnen, da han vogtede sin Faders hjord i ørkenen.